Studiestart og handicaptillæg
- Thea Enevoldsen
- for 17 timer siden
- 6 min læsning
Studiestart er et spændende nyt kapitel i mange unges liv. Man glæder sig til at komme i gang og tage næste skridt i den læringsproces, man har været i gang med fra barnsben af. For de fleste vil det være forbundet med sommerfugle i maven og søvnløse nætter over, hvad man nu går ind til. Det er kun naturligt, men for mange kan det desværre komme til at fylde lidt for meget. Derfor har to af vores hovedbestyrelsesmedlemmer, som for nylig selv har været igennem deres studiestart, valgt at fortælle deres historier om studiestart og hvad de gjorde, for at falde godt til på deres uddannelse.
Slutteligt vil artiklen forklare kort om handicaptillæg og hvor man finder mere information om både krav og søgeprocessen hos SU-styrelsen.
Nicolai, Historie på Københavns Universitet
Jeg har altid haft en kæmpe fascination af historie og gamle dage. Siden jeg var ganske lille, har bøger om historiske emner altid været førstevalget, når jeg var på skolebiblioteket, og historie har fra dag ét været yndlingsfaget. Da jeg blev student og tidspunktet for at vælge videregående uddannelse var kommet, var jeg aldrig et sekund i tvivl om, at jeg selvfølgeligt skulle læse historie! Jeg søgte og fik tilbudt en studieplads på Københavns Universitet (KU). Efter at have takket ja til studiepladsen, var det bare at vente til studiestart og hvad dertil hører. Jeg sørgede også for både at søge SU og handicaptillæg så snart jeg kunne, efter at have brugt en del af sommeren på at indsamle den nødvendige dokumentation, der skulle bruges til at søge tillægget.
Mit første skridt ind i universitetsverdenen var KU’s ‘særlig støtte-studiestart’. Det er et arrangement, hvor alle, der har brug for SPS, kan tilmelde sig og få hjælp og vejledning i, hvordan man både får søgt SPS, forlænget tid til prøver og anden støtte, der måtte være brug for. Det lå cirka en uge før den egentlige studiestart og gav en fin indføring i, hvordan man gør på universitet, hvordan stedet i grunden så ud og hvilke tutorer vi havde.
Da jeg nåede til den ‘rigtige’ studiestart, var jeg selvfølgelig, ligesom alle andre, nervøs for hvad jeg gik ind til. Jeg havde fået planen for introugen på forhånd og vidste hvad jeg gik ind til, men ikke desto mindre, havde jeg da mine betænkeligheder. Det viste sig heldigvis, at der ingen grund til nervøsitet var. Alle var enormt flinke og vi blev af tutorerne hjulpet godt igennem programmet, så der ikke var tvivl om hvad vi skulle hvornår. Jeg valgte i introugen at prioritere at være med til så mange aktiviteter som muligt. Det var hårdt og jeg var super træt bagefter, men det var i min optik prisen værd. Det er enormt vigtigt at komme godt ind i fællesskabet på et nyt studie, både socialt og fagligt.
Selv når introugen er ovre og man starter undervisningen, er der stadig hjælp og vejledning at få. Alle undervisere er godt klar over, at det er nogle helt nye hold de underviser og de hjælper hellere end gerne, hvis man selv opsøger hjælpen. Deres mål er også, at få så mange så godt igennem studiet som muligt.
Min oplevelse med studiestarten var alt i alt positiv. Jeg blev under hele forløbet guidet godt igennem af både tutorer, såvel som undervisere. Alle har forståelse for, at man er helt ny, og så længe man selv gider gøre en indsats, er de også klar til at hjælpe med både råd og vejledning.
Emma, Ergoterapi på Københavns Professionshøjskole
Jeg startede på Københavns Professionshøjskole (KP) på Ergoterapeutuddannelsen d. 2. februar 2026.
Jeg havde fået en bekræftelse på min studieplads d. 28. juni, ligesom alle andre. Jeg fik derefter en mail i december 2025, om at jeg nu kunne få adgang til KP’s studiesider, og i januar kom mit semesters rum og min semesterplan op på kalenderen. To uger før jeg skulle starte kom min litteraturliste også op, men de havde skrevet at vi ikke havde brug for bøger den første uge, så jeg ventede lidt med at købe pensum. På studiesiderne fremgik også en plan over den første dag, og andre ting jeg skulle være opmærksom på før studiestart, som SPS, forlænget tid til eksamen og studiekort m.m.
Jeg kunne mærke spændingen, jo tættere jeg kom på første dag. Jeg forberedte mig så godt jeg kunne, ved at søge diverse støttemuligheder, orienterede mig om hvilket lokale jeg skulle være i, og hvordan en nogenlunde normal uge ville se ud. På mit studie har vi en dag på ugen, hvor vi ikke har undervisning (ud over weekenden), som man kan bruge til at læse op til resten af ugen, gruppearbejde eller andet. For at forberede mig, kiggede jeg også på KP’s instagram, fordi de nogle gange poster om studiestart der.
Da jeg ankom til campus, var der skilte med forskellige uddannelser på, hvor der stod tutorer i grupper og ventede på at vise os over til vores lokaler. Inde i lokalet stod der vores semesteransvarlige, som viste en oversigt over vores studiegrupper, og hvilket bord vi skulle sidde ved. Jeg var den første ved mit bord og valgte en plads, hvor jeg nemt kunne se på underviserne og skærmen. De andre i min studiegruppe kom kort efter, og vi begyndte at snakke sammen, dog var det lidt akavet i starten.
Noget af det vi fik at vide om studiegrupper var, at det kan være man ikke kan lide et af de andre medlemmer personligt, skal man som ergoterapeut kunne snakke og samarbejde med alle slags mennesker, så vi kunne lige så godt øve det nu.
Første dag fik vi en masse information om dagen, ugen og semestret samt uddannelsen. Vi fik også introduktion til vores tutorer, mentorer, ergoterapeutstuderenes råd og nogle fra ergoterapeutforeningen. Vi lavede nogle sjove samarbejdsøvelser i løbet af dagen. Til frokost prioriterede jeg at spise sammen med min studiegruppe. Det var en lang dag, og føltes endnu længere på grund af al den nye information og de mange nye indtryk. Dog var underviserne forstående for, at man kunne være træt i den første uge.
Underviserne fortalte også at vi skulle have alle vores studiebøger inden mandag ugen efter, og at der fandtes Facebook-grupper, hvor der blev solgt brugte bøger til ergoterapeutuddannelsen.
Første uge og første måned var hård. Jeg skulle vænne mig til at møde ind så meget, da jeg havde været vant til HF-enkeltfag med en blanding af fysiske og online fag. Jeg skulle også vænne mig til en ny rutine, jeg er heldigvis glad for at have en fast rutine i hverdagen.
Jeg begyndte senere at holde de fleste frokoster alene, så jeg kunne få nogle små pauser midt på dagen. Det hjalp en del på mit energiniveau igennem dagen.
I løbet af første uge var der også en af mine medstuderende, der lavede en fælles Messenger-chat, som vi alle blev inviteret til. Den har hjulpet en del gennem semestret, da vi kan hjælpe hinanden, hvis der er opdateringer om skemaændringer, hvis nogle har haft spørgsmål om undervisningen eller hvor man kan finde de rigtige ting, særligt op til eksamenerne.
I løbet af den første måned fortalte jeg også min studiegruppe om min autismediagnose, selvom jeg havde været i tvivl om det var relevant. De tog godt imod det, og ofte når vi skulle lave gruppearbejde, bookede vi et lokale på campus, for mere rolige omgivelser.
Jeg kunne ofte mærke at der er et andet fokus blandt de studerende, end hvad jeg har været vant til på HF. De fleste er interesserede i fagene, og vil gerne hjælpe hinanden. Så selvom særligt første måned var hård, så vil jeg anbefale ikke at give op selvom der er hårde perioder.
Handicaptillæg
Når du er kommet ind på dit studie og har fået godkendt din ansøgning om SU, har du mulighed for at søge handicaptillæg, hvis du ikke har mulighed for at arbejde ved siden af dit studie. Med handicaptillæg, får man en markant højere månedlig SU, men ens fribeløb, altså det beløb man ellers må tjene ved siden af sin SU, er meget lavt og kun beregnet til at dække renteindtægter og lignende.
Når man søger handicaptillæg, er det vigtigt at samle så meget relevant information om sin(e) diagnose(r) som muligt og man skal som minimum inkludere en lægefaglig journal fra enten egen læge eller en speciallæge, som for eksempel en psykiater. Det er altså ikke nok at komme med en udtalelse fra en psykolog eller lignende. Det er også en god idé at skrive en personlig beretning, som man kan vedlægge sin ansøgning, hvori man beskriver hvordan ens diagnose(r) påvirker ens liv og hverdag. Det hjælper sagsbehandlerne hos SU-styrelsen med bedre at kunne vurdere ens sag korrekt. Sagsbehandlingstiden kan være meget lang, så det er vigtigt, at man gør det så let for sagsbehandlerne at vurdere ens sag som muligt, ved at give dem så meget retvisende information, som man kan.
Man kan finde mere information om handicaptillæg her på SU-styrelsens egen hjemmeside, hvor de har artikler om alt, hvad man skal vide for at søge. De udbyder også webinarer om handicaptillægget og søgeprocessen.
Relevante link:
Kommentarer