Danmark er mål for russisk hybridkrig. Hvad betyder det for dig?
- Angelina Gustenhoff
- 16. okt.
- 4 min læsning
Skrevet af Angelina Gustenhoff, Oktober 2025
Danmark er blevet mål for en ny type krigsførelse, kaldet hybridkrig. Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste forsøger Rusland at påvirke Danmark ved hjælp af skjulte og smarte metoder, blandt andet overvågning med droner, spredning af falske nyheder og cyberangreb på systemer og digitale platforme.(kilde 1)
Hybridkrig handler ikke om bomber eller soldater på gaden, men om at skabe forvirring, mistillid og usikkerhed i befolkningen.
Det kan ske gennem sociale medier, nyheder, hacking og overvågning. En måde man kan beskrive det på, er som en “usynlig krig”, hvor Rusland prøver at påvirke vores tanker og adfærd, uden at vi altid opdager at det er det der sker.
For mange kan det være svært at forstå, hvad det betyder i praksis. Og for autistiske unge, som ofte trives bedst med forudsigelighed, struktur og klare informationer, kan den slags nyheder føles ekstra utrygge.(kilde 2)
Hvad ved vi lige nu?
Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste vurderes det, at Rusland fører en hybridkrig mod Danmark. Hybridkrigføring defineres som brug af både militære og ikke-militære midler, fx sabotage, droneoperationer, cyberangreb, påvirkningskampagner og desinformation. Den 22. september 2025 blev Københavns Lufthavn lukket i cirka fire timer, fordi to–tre store droner blev observeret over lufthavnen. Trafikken blev stoppet, og hundredevis af flyvninger påvirket. Situationen har medført øget beredskab, skærpet opmærksomhed og debat om, hvordan samfundet kan beskytte kritisk infrastruktur og befolkningen mod hybride angreb.
Særlige udfordringer for autistiske unge
Når vi sætter perspektivet på autistiske unge, er der flere dimensioner, man bør være opmærksom på:
Behov for forudsigelighed og rutine
Forudsigelighed, struktur og klare daglige rammer hjælper med at reducere uro. Når hændelser som dronealarmer, nedlukning af infrastruktur eller mediedækning af konflikter indtræffer, kan det bryde den trygge struktur.
Sanseoverbelastning og reaktivitet
Autistiske unge kan opleve stærkere reaktioner på sensoriske input (lyde, lys, bevægelser). En pludselig dronelyd eller ændring i lydniveauet kan blive oplevet som truende eller forstyrrede stimuli. Hvis nyheder om hybridtrusler ruller i medierne, kan baggrundsstøj, sirener, advarsler og stadig alarmerende sprogbrug øge belastningen.
Informationsbearbejdning og tvetydighed
For mange autistiske unge kan det være svært at skelne, hvad der er sikkert, hvad der er overdrevet, og hvad man skal tro. Tvetydige mediebeskeder kan skabe usikkerhed. Hvis man ikke har gode kommunikationsværktøjer eller støtte, kan hypotetiske scenarier blive overfortolket, hvilket øger frygten.
Hvad betyder det i praksis, dag til dag
Hvordan kan man forestille sig, at en hybridkrig påvirker den konkrete hverdag for autistiske unge? Her er nogle eksempler og scenarier:
Mediedækning og nyheder
Det du kan risikere at opleve det er at der kan komme mange arikeler omkring hybridkrig, droner mm. Medierne rolle er er informere, men også at få klik på deres artikler. Søg derfor altid at læse hele artiklen og drag ikke konklusioner udfra overskriften alene.
Vær ekstra opmærksom på IT sikkerhed
Som nævnt, så er det en “hybrid krig”, vi snakker om og derfor er oftest IT og den online verden der vil være til potentielt fare. Sørg derfor at følges IT sikkerhed i denne tid ekstra meget.
Åben ikke links fra folk du ikke kender
Evt. dobbeltjek hvis der er noget der ikke føles rigtigt
Tjek hvis de venner, familie, støtte mm. sender ting med links at det er fra dem fx. ved at spørge
Ændringer i transport, infrastruktur, offentlig serviceHvis transport bliver aflyst, forsinket eller omdirigeret (fx ved lufthavnsproblemer), kan det bryde planlagte rutiner, fx skole, fritidsaktiviteter, mødetider osv. Det kan være rigtig kaotisk at være i, så husk at have den med når du planlægger din dag, at der er højere risiko for forsinkelser, aflysninger mm., især hvis du har en aftale med det offentlige i fx. i forbindelse med din diagnose. Hvis der sker en ændring er det også vigtigt at huske, at det ikke dig som person der er i fare, men det system som bliver brugt der er er.
Konkret handlingsplan. hvad kan du selv gøre?
Her er en overskuelig og punktvis liste, som autistiske unge, forældre, undervisere eller støttende voksne kan bruge til at øge trygheden og mindske stress i en hybridtrusselssituation:
Skab trygge rammer og rutiner
Bevar daglige strukturer så vidt muligt (vågne-, spise-, aktivitets- og søvnrutiner).
Indfør alternative planer (Plan B) for typiske aktiviteter, hvis forstyrrelser opstår, husk at hvis du laver en plan B for en anden, at inddrage dem i dette.
Aftal faste “check-in”-tidspunkter, hvor man tjekker , om planen stadig holder.
Sanse- og stressregulerende strategier
Brug støjreduktion (ørepropper, støjreducerende høretelefoner) ved behov.
Hold øje om at kan ske test mm. der kan give sansemæssige udfordringer
Tilbyd sensorisk beroligende aktiviteter: vægtdyne, blød tekstur, langsomme bevægelser, dybe vejrtrækningsøvelser.
Øvelser og forberedelse
Hvis man har svært ved at give slip for tankene, på forbered dig for at få ro
Hav et lager der holder til 3 dage af safe food og drikkelse
Have solcelle oplader til strøm
Hav evt. en batteridrevet køler til hvis safe food er frostvarer
Hav en plan til hvis strømmen går, hvordan tjekker man det, hvem man kontakter osv, så det bliver mindre forudsigeligt.
Netværk og støttepersoner
Hav klare kontaktpersoner, som man kan henvende sig til, hvis man føler panik eller uro
Sørg for at også lærere, støttepersoner, venner har forståelse for, hvordan de kan støtte i krisesituationer
Sørg for dit netværk forstår dine kommunikationspræferencer (hvad hjælper dem med at føle sig tryg, hvornår man vil have alene-tid, osv.)
Kilder:
Kommentarer