Daglig Ledelse
Den daglige ledelse er ansvarlig for at sikre, at Autisme Ungdoms arbejde kører trygt og effektivt i hverdagen.
Sammen leder forpersonen, næstforpersonen og kasseren organisationens daglige drift og sørger for, at bestyrelsens beslutninger bliver omsat til handling. Den daglige ledelse fungerer som bindeled mellem bestyrelsen, frivillige, lokalafdelinger og sekretariatet. Det indebærer både administrative opgaver, koordinering af projekter og støtte til foreningens mange aktive kræfter rundt om i landet.
Derudover repræsenterer den daglige ledelse Autisme Ungdom udadtil, i samarbejder, partnerskaber og ved arrangementer, og arbejder for at fremme forståelsen for unge autisters perspektiver og rettigheder i samfundet.
Ønsker du at lære vores daglig ledelse bedre at kende?
Lyt til podcasten lavet af Kofoeds Skole Aarhus´ elev Nikola, i sommeren 2025.
Thea Ingeborg Enevoldsen
Forperson & foredragsholder
Hun/hende
Uddannet finansøkonom fra Erhvervsakademi Aarhus.
Fik autisme diagnosen som 24 årig, er også ordblind og har ADHD.
Jeg er en kreativ og nysgerrig ildsjæl med et stort hjerte for autismeområdet. Som forperson for Autisme Ungdom elsker jeg at repræsentere foreningen udadtil, f.eks. til messer, foredrag og samarbejder, hvor jeg kan dele både min egen og mine kollegers erfaringer. For mig handler det om at skabe ægte fællesskaber, hvor unge autister kan spejle sig, vokse og blive forstået.
Jeg er uddannet finansøkonom med fokus på socialøkonomi og brænder for at bruge økonomiske og organisatoriske værktøjer til at skabe mere inklusion i samfundet.
Når jeg ikke arbejder med foreningslivet, hygger jeg i med min kat, en stak fantasybøger og har altid et kreativt projekt (eller en ny tatovering) i gang. Jeg elsker at udforske nye perspektiver og udvide min horisont, både fagligt og personligt.

Professionel yapper

Fantasy nørd

Annoterer alle bøge
Kan hækle, men ikke strikke

Særinteresser er blandt andet
neurodivergentsi
vintage designer tasker
Samler på sommerfugle


Viktor Øvlisen
Næstforperson & foredragsholder
Han/ham
Har læst bachelor i jura, men måtte afbryde uddannelsen grundet manglende støtte.
Autisme & generaliseret angst. Blev diagnosticeret som 17-årig.
Jeg har ansvaret for alt der foregår internt i foreningen, med undtagelse af økonomi og administration. Dette indebærer blandt andet ansvar for vores lokalafdelinger, alle foreningens frivillige, mange af vores fondsprojekter, nationale arrangementer, samt foreningens fællesskaber og Discord-server.
Jeg brænder for at skabe og opretholde de positive autistiske fællesskaber, som jeg selv stod og manglede, da jeg blev udredt tilbage i 2014.
Min holdning er, at Autisme Ungdom skal gå forrest ved både at være et sted hvor autister kan være og trives, samt et sted hvor autister har mulighed for at udvikle dem selv og deres egne kompetencer. Sammen kan vi støtte hinanden igennem de helt unikke problemer og oplevelser, som kendetegner mange autisters livshistorier.
Bor med sin partner igennem 10 år, Camilla, og deres hund Stella

Hvis han skulle være et dyr, ville det være en vaskebjørn

Gamer i sin fritid

Elsker at arbejde med mennesker
Særinteresser er blandt andet
Min partner, Camilla


Konflikthåndtering

Jura
"Min partner og jeg har allerede Stella, som er en gammelsdags collie ('Lassie-racen'), men vi ønsker os nærmest en hel bondegård fyldt med en masse hunde og dyr. På ønskesedlen er blandt andet en alpaka, flere dværggæder, flere highland køer, samt et ønske om at have minimum 10 hunde."
Stella er allerede nærmest fast inventar på vores kontor, og hun er næsten altid med Viktor på arbejde.
(Derudover har Viktors mor kontor på samme gang som os, og derfor får Stella ofte sin bedstemor at se)
Kontor hund Stella
.png)
Emil Kristiansen
Kasserer
Alle pronominer
Selvstændig erhvervsdrivende og uddannet tømrer

Jeg er typen, der sjældent kan lade være med at kaste mig over nye projekter. Jeg elsker at lære
nye ting, forstå hvordan de hænger sammen og finde løsninger på udfordringer. Til daglig driver jeg virksomhed sammen med min makker, hvor jeg blandt andet arbejder med økonomi, planlægning, administration og udvikling af virksomheden.
Jeg fik min ADHD-diagnose som 14-årig i 2010 og fik min autismediagnose i 2025. Min kæreste og
jeg fandt Autisme Ungdom i slutningen af 2024, og vi oplevede hurtigt, at vi havde fundet et
fællesskab med mennesker, som forstod nogle af de ting, vi selv oplevede i hverdagen. Det gjorde
stort indtryk på mig at møde så mange forskellige mennesker, som alligevel kunne spejle sig i
hinanden.
Når jeg ikke arbejder, bruger jeg gerne tiden i naturen, på camping eller på et af de mange
projekter, jeg altid har gang i. Jeg er både impulsivt drevet og glad for struktur, hvilket betyder, at
jeg både kan få en ny idé klokken to om natten og bruge timer på at finpudse en procesbeskrivelse
dagen efter. Jeg trives bedst, når jeg får lov til at udvikle mig og skabe noget, der gør en forskel.
Da muligheden for at blive en del af daglig ledelse opstod, valgte jeg at springe til. Jeg havde
allerede fået meget ud af fællesskabet i Autisme Ungdom og så en mulighed for at give noget
tilbage. Som kasserer er jeg med til at sikre, at foreningen har et stærkt økonomisk fundament, så
vi kan fortsætte med at skabe aktiviteter, fællesskaber og muligheder for autistiske unge i hele
landet.
Jeg brænder for udvikling, fællesskab og for at skabe rammer, hvor mennesker kan være sig selv
og finde deres plads.
Ofte stillede spørgsmål omkring daglig ledelse
Hvorfor kalder I det forperson og ikke formand ?
Tilbage i 2021, da vi besluttede at den der var ude og repræsentere foreningen ikke længere skulle være talsperson. Vi havde 2 muligheder. Enten forperson eller formand. Vi sendte herefter et spørgeskema ud til alle vores medlemmer og besluttede vi ville være den titel der var størt præcerence for inden vi valgte. Resultat blev at for det først var 69% af medlemmer var fuldtænsige ligeglade, og syntes vi skulle gør hvad vi havde lyst til. 26% havde en præcernce for forperson og 5% havde en præcerence for formand. Det var et klart resultat for os og derfor besluttede vi på årsmødet i 2022 at ændre titel.
Er i frivillige eller er det jeres arbejde?
Det er vores arbejde. Vi arbejder alle sammen enten fuldtid, eller næsten fuldtid.
Hvorfor har i pronominer på jeres hjemmeside?
Vi er en LGBTQ+ venlig forening, og går op i, at alle vores medlemmer føler sig trygge og accepteret, lige som de er.
Hvordan kan man komme i kontakt med jer?
Du kan altid skrive til os på kontakt@autismeungdom.dk - så sørger vi for, at din mail lander hos den rette person. 😊
Bemærk også, at vi modtager og accepterer IKKE beskeder eller venneanmodninger på vores private sociale medier, med undtagelse af vores individuelle LinkedIn profiler, som også er linket til ovenfor.


Artikel
Mobning var prisen for at være en del af fællesskabet
Artiklen er skrevet af
For mange unge autister kan ønsket om at høre til være så stærkt, at man går på kompromis med sig selv. I denne ærlige og personlige fortælling deler forperson Thea, sine oplevelser med mobning, tilpasning og den svære balance mellem at passe ind og være sig selv.
Artiklen sætter ord på den pris, mange unge på spektret betaler for at være en del af fællesskabet – og på den styrke, der ligger i at sige: “nok er nok.”
Det er en historie om sårbarhed, mod og om at finde vejen tilbage til et fællesskab, hvor man ikke skal ændre sig for at høre til.
Podcast med KØN
Hvordan føles det at vokse op og altid føle sig en smule anderledes? Det undersøger vi sammen med dagens gæst, Thea Enevoldsen, som ærligt og sårbart deler ud af sine oplevelser som en autistisk, queer kvinde. Vi taler om normer og om at bryde med dem – og om retten til at være lige den, man er.
Lyt med, når Thea fortæller om at blive sendiagnosticeret med autisme, og hvordan det vendte hendes selvforståelse på hovedet. Pludselig gav livet mening på nye måder, og hun kunne se på sig selv med andre briller. Vi taler om hvordan det er at vokse op i en verden, som antager at prinsessen finder sin prins, når man inderst inde lige så gerne vil kysse de andre prinsesser. Og om skammen der kan følge med, når man som barn mærker, at man er ”forkert”, uden at forstå hvorfor.
Vi dykker ned i hvordan oplevelser som autist og queer krydser hinanden – er der overlap og spejling? Skal man egentlig sige “autist” eller “person med autisme”? Og hvordan kan begreber som “maskering” og “stimming” hjælpe os med at forstå, hvad det vil sige at navigere i en neurotypisk verden som neurodivergent?
Du kan lytte til ’Med egne ord’ – samtaler med unge om køn, seksualitet, identitet og alt det midt imellem lige nu i KØN podcast på Spotify
Item Title Three
Use this space to promote the business, its products or its services. Help people become familiar with the business and its offerings, creating a sense of connection and trust. Focus on what makes the business unique and how users can benefit from choosing it.

