top of page

Velkommen til Autisme Ungdom Sønderjylland



Autisme Ungdom kunne lørdag d. 12 august 2023 byde en ny lokalafdeling hjertelig velkommen, da Autisme Ungdom Sønderjylland blev stiftet. Den første nystiftede lokalafdeling i over 2 år.

 

Den stiftende generalforsamling blev afholdt ved Frivilligcentret i Aabenraa med mulighed for at deltage online. Der var hele 13 deltagere, hvilket inkluderede selve styregruppen, som har stået for planlægning og promovering ifb. med opstarten, medlemmer, samt interesserede parter fra lokalområdet.

 

Bestyrelsen endte med at bestå af 5 mennesker, med henholdsvis 2 fra Sønderborg, 2 fra Tønder og 1 fra Haderslev, hvilket betyder at lokalafdeling har et godt udgangspunkt for lokalafdelingsarbejdet på tværs af Sønderjylland. Men også at der stadig er mulighed for at blive en del af bestyrelsen, hvis man har lyst til at være en del af opstarten af den nye lokalafdeling.

 

Humøret og optimismen var høj, mens deltagerne sluttede af med kage og brætspil.  

 

Vi, fra nationalhold, deler optimismen og med et så stort fremmøde glæder vi os til at se hvad fremtiden bringer for Autisme Ungdom Sønderjylland.

 

Allerede nu er der planlagt et medlemsmøde d. 2 september, som er et åbent bestyrelsesmøde, hvor medlemmer har mulighed for at deltage og være en del af planlægge kommende aktiviteter, samt at blive valgt ind i bestyrelsen ved interesse. I kan læse mere og tilmelde jer om det her.

 

Det er nu muligt at blive en del af lokalafdelingen ved at melde sig ind i Autisme Ungdom her, samt at skifte til lokalafdeling Sønderjylland ved at skrive, med ønsket og medlemsnummer, til kontakt@autismeungdom.dk .


I kan finde den nye lokalafdeling på vores hjemmeside og de sociale medier her.

 

Vi ønsker den nye lokalafdeling held og lykke og håber at I tager godt imod dem.




Bình luận


Bình luận đã bị tắt.
bottom of page