top of page

Om skift fra puslespilsbrik til kemisk symbol for guld

Fra Hovedbestyrelsen i Autisme Ungdom

autisme_ungdom_logo_ny (2).png

Ændring af Autisme Ungdoms Logo

Fra i dag af, vil Autisme Ungdoms logo ikke længere inkludere en puslespilsbrik. I stedet vil vi have det kemiske symbol for guld, i vores sædvanlige pink farve. For nogen gør det måske ikke den store forskel, men lad os forklare, hvorfor vi har valgt at skifte puslespilsbrikken ud med symbolet for guld, og hvorfor det betyder så meget for os.

Valg af puslespilsbrik

Da vi valgte puslespilsbrikken til vores logo, gjorde vi det for at vise, at vi er Landsforeningen Autismes ungdomsorganisation. Vores puslespilsbrik er designet til, at passe sammen med Landsforeningen Autismes puslespilsbrik, og oprindeligt havde vi også et logo i samme orange farve. Den valgte vi at skifte ud med vores nuværende pink farve, for at skille os ud og få vores egen visuelle identitet.

 

På det tidspunkt var vi ikke helt klar over puslespilsbrikkens uheldige historie, og hvad den også betyder for mange autister verden over. Det er vi dog blevet gjort opmærksomme på indenfor de sidste par måneder, og derfor har vi taget en dialog med vores medlemmer omkring vores visuelle identitet. Et stort flertal ønskede, at vi skulle fjerne puslespilsbrikken, og erstatte den med det nye logo, så det har vi gjort.

Puslespilsbrikkens historie

For at forstå hvorfor vi har ønsket at fjerne puslespilsbrikken, skal man forstå historien bag. Puslespilsbrikken blev introduceret af den engelske organisation National Autistic Society i 1963. Dengang var det en grøn og sort puslespilsbrik med et grædende barn på.

 

Man valgte en puslespilsbrik, fordi man anså autisme for at være en mystisk sygdom, hvor man manglede at finde den sidste brik i puslespillet for at kunne kurere det. Det grædende barn blev inkluderet, fordi man troede autisme var en sygdom der ramte (drenge)børn, at disse børn var isolerede for samfundet, og derfor aldrig ville kunne passe ind og få et normalt liv.

Puslespilsbrikken udviklede sig over årene, og i 1999 begyndte valgte The Autism Society of America at bruge puslespilsbrikken på deres Autism Society Awareness Ribbon. De mangefarvede puslespilsbrikker skulle sætte fokus på kompleksiteten af det autistiske spektrum, og repræsentere håbet for en kur. Hele ideen om at kurere autisme blev virkelig sat på dagsordenen da Autism Speaks blev grundlagt i 2004, en forening der også bruger puslespilsbrikken i deres logo.

 

Autism speaks beskriver autisme som en sygdom ligeså slem som AIDS eller leukæmi. Ifølge dem ødelægger autisme både ægteskaber og børn, og verden ville være et bedre sted hvis vi kunne kurere autisme. Derudover støtter de op om - og arbejder aktivt for at udbrede ABA terapi, en slags omvendelses terapi for autister, baseret på de samme principper som omvendelsterapi af homoseksuelle. Undersøgelser viser også, at op mod 47% af autister der gennemgår ABA terapi udvikler PTSD. I Autisme Ungdom tager vi også KRAFTIGT afstand fra ABA, og det kommer vi til at snakke mere om fremadrettet.

Fravalg af puslespilsbrikken

I autisme ungdom ønsker vi ikke at støtte op det syn på autisme, puslespilsbrikken repræsenterer. Vi mener ikke, at autisme er en sygdom der skal kureres, eller at det er autister der skal ændre sig, for at passe ind i samfundet. Autisme er et genetisk betinget neurologisk funktionsvariation, og vi mener, at alle autister er unikke, værdifulde mennesker.

 

Vi skal ikke ændre autister for at de kan være i samfundet, vi skal i stedet skal ændre samfundet for at gøre plads til mennesker med autisme. Vi er gode nok, og værdifulde nøjagtig som vi er. Vi ved at vores neurodiversitet kan bidrage positivt til samfundet, hvis vi gør plads til, at vi kan udvikle vores talenter i et miljø med plads til- og accept af vores anderledes neurologi. Det har været Autisme Ungdoms vision siden vi blev grundlagt for halvandet år siden, og det vil vi derfor også signalere udadtil.

 

Derfor skifter vi puslespilsbrikken ud med det kemiske symbol for guld - AU: Autisme Ungdom - fordi det er et autisme positivt symbol, der signalerer, at vi ser autisme som noget værdifuldt og vigtigt. Ligesom guld, har vi nogle unikke egenskaber, og vi er meget værd fordi vi er som vi er, og har de egenskaber vi har. Derudover er det også en "gylden" mulighed for at fortælle om, hvordan mange af os autister egentlig ser på puslespilsbrikken. (Pun intended)

Autisme Ungdom og Landsforeningen Autisme

Vores skift i logo kommer ikke til at påvirke vores samarbejde med Landsforeningen Autisme. Vi er - og har altid været - tætte samarbejdspartnere, men vi er også 2 selvstændige organisationer. Vi ved at landsforeningen autismes værdier er gode, og at de har hjertet på det rette sted i vores fælles kamp for at forbedre vilkårene for mennesker med autisme. Også selvom de fortsat bruger en puslespilsbrik i deres logo. Vi vil dog ikke lægge skjul på, at vi håber de en dag vil skifte puslespilsbrikken i deres logo ud med et mere autismepositivt symbol.

​​​​​​​​

Sidst men ikke mindst, så håber vi, at I vil tage godt imod vores nye visuelle identitet. 

Med venlig hilsen

Hovedbestyrelsen i Autisme Ungdom

 

Kilder:

Puslespilsbrikken:

https://intheloopaboutneurodiversity.wordpress.com/2019/03/20/the-ableist-history-of-the-puzzle-piece-symbol-for-autism/ 

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6085079/ 

 

Autism Speaks:

https://www.washingtonpost.com/outlook/2020/02/14/biggest-autism-advocacy-group-is-still-failing-too-many-autistic-people/ 

 

ABA:

TW meget romantiseret beskrivelse af ABA, taget med for at dokumentere autism speaks' syn på ABA: https://www.autismspeaks.org/applied-behavior-analysis-aba-autism-treatment 

Faktisk beskrivelse af ABA: https://neuroclastic.com/2019/03/28/invisible-abuse-aba-and-the-things-only-autistic-people-can-see/ 

http://franklludwig.com/aba.html 

https://stopabasupportautistics.home.blog/2019/08/11/the-great-big-aba-opposition-resource-list/  

https://sociallyanxiousadvocate.wordpress.com/2015/05/22/why-i-left-aba/ 

ABA øger risikoen for PTSD: https://www.emerald.com/insight/content/doi/10.1108/AIA-08-2017-0016/full/html 

bottom of page