I denne uge flager mange med regnbueflag. Det er nemlig pride-uge, og ugen bruges til at fejre mangfoldigheden af forskellige kønsidentiteter og seksualiteter i Danmark. Mange mennesker, repræsenteret i LGBTQIA+-fællesskabet fortæller deres historier om livet som person, der ikke passer ind i den cis/heteronormative boks, samfundet som udgangspunkt går ud fra, vi passer i - både de positive oplevelser om, hvor langt vi er kommet med ligestillingen i Danmark, men langt flere er de negative historier om hvordan LGBTQIA+ stadig oplever diskrimination på baggrund af køn og seksualitet her i Danmark. Det er en vigtig kampplads anno 2021, men til trods for snakken om mangfoldighed, er den stadig ikke gjort tilgængelig for alle LGBTQIA+-mennesker.

 

Som i så mange andre fællesskaber, er inklusion af autister ikke tænkt ind i billedet her. Det til trods for, at adskillige undersøgelser viser, at autister har større chance for ikke at være ciskønnede og/eller heteroseksuelle - Ifølge nogle undersøgelser drejer det sig om cirka 15% - 35% af alle autister. I lyset af de tal bør netop LGBTIA+-fællesskaberne tænke autismevenlighed- og tilgængelighed ind i deres planlægning - men det er desværre ikke tilfældet.

 

Jeg har selv oplevet det på egen krop, da jeg gik med til Odense Pride den 14. maj i år - et super gennemført arrangement, set ud fra ikke-autistiske standarder, men bestemt ikke særlig autismevenligt. Høje kampråb i løbet af dagen, en march hvor man ikke kendte ruten på forhånd, og et program hvor der skiftedes mellem taler og musik, så man aldrig helt vidste, hvad der foregik. Vi var flere der måtte gå hjem tidligt, fordi vi var overstimulerede af alle de indtryk - og samtidig ærgrede vi os over, at vi ikke nåede at høre alle talerne. Jeg er udmærket klar over, at det ikke var i ond mening fra arrangørernes side, at priden i Odense blev gennemført på den måde. Det var bare ligesom med så mange andre arrangementer; man havde ikke tænkt autisters behov ind i planlægningen.

 

Vi er nødt til at anerkende, at ikke alle mennesker i LGBTQIA+-miljøet er farvestrålende, neurotypiske, ekstroverte personer drysset i glitter, som elsker høj musik og mange mennesker. LGBTQIA+-miljøet er nødt til at blive bedre til at inkludere de mennesker i sin aktivisme og sine arrangementer, for man bliver ikke mindre homoseksuel, transkønnet eller mister sin ikke-cis/hetero-identitet, af at være autist. Man har ikke mindre behov for et fællesskab med ligesindede at spejle sig i. Derfor ville det være rart, hvis LGBTQIA+-kredse gjorde sig umage for at inkludere autister og tilgodese deres behov i flere af deres arrangementer fremadrettet - de ved jo netop, hvorfor fællesskabet er vigtigt. Derfor forstår jeg ikke, at man ikke har gjort noget ved problemet endnu. 

 

Forhåbentlig bliver 2022 året, hvor man tænker tilgængelighed for autister ind i priden.