Politiske Løsningsforslag til Folkeskolen

AF Autisme Ungdoms kampagne udvalg

 Autisme Ungdoms bud på, hvordan vi skaber en bedre folkeskole for autister

2.png

Forslag 1. Styrk medarbejdernes viden om autisme

For autistiske elever er det vigtigt, at de bliver mødt af et stærkt netværk, som kan skabe trygge rammer for disse elever og støtte dem igennem deres skolegang. Desværre ses det alt for ofte, at personalet på folkeskolerne simpelthen ikke har de rette kompetencer til at støtte autistiske elever på bedst mulig vis.

Den manglende viden blandt medarbejderne betyder, at mange autistiske elever bliver misforstået og mistrives i den danske folkeskole. 

I Autisme Ungdom mener vi derfor, at man skal styrke medarbejdernes viden om, hvad det vil sige at have en hjerne, der ikke er som alle andres, så personalet har kompetencerne til at støtte og styrke den enkelte elev.

Vi mener derfor, at lærer- og pædagoguddannelser bør have et større fokus på kognitive forskelle og på inklusion af elever.

 

Derudover mener vi, at flere lærere, pædagoger og andet fagpersonale skal efteruddannes, så de bedre er i stand til at støtte og inkludere elever med specielle behov. Endelig mener vi, at de ansatte skal tilskyndes til at uddybe deres viden, så vi foreslår, at man ikke trækker autismekurser og lignende relevant fagmateriale fra fagpersonalets feriedage

Forslag 2. Autistiske elever skal opdages tidligere

For en stor gruppe elever i den danske folkeskole har mobning og manglende forståelse længe været en del af hverdagen. De andre elever ser dem som underlige, og personalet ved ikke, hvordan de kan støtte dem. Flere vil opleve et lavt selvværd, og de vil føle, at der er noget i vejen med dem.

Hvad disse elever ikke ved, er, at de er udiagnosticerede autister.

Mange elever på autismespektret har prøvet, at der gik flere år, før de fik deres diagnose. Det kan f.eks. skyldes, at man som autist lærer at “maskere” – at imitere de andre for at se ud, som om man er ligesom dem – fra en tidlig alder. Der har også været en del tilfælde, hvor autistiske elever ikke blev diagnosticeret indtil langt ind i voksenalderen, fordi de var fagligt dygtige; de gode karakterer bliver opfattet som målestok for god trivsel, hvilket bestemt ikke altid er tilfældet. Ofte bryder autistiske elever sammen, når de endelig kommer hjem i trygge rammer.

Udiagnosticeret autisme kan være problematisk, for uden en diagnose vil det være svært at blive bevilliget støtte fra kommunen. Problemet rammer især autistiske piger, som alt for ofte bliver overset eller misdiagnosticeret af fagfolk, eftersom deres autisme typisk kommer til udtryk på en anden måde, end den gør hos drenge.

I Autisme Ungdom mener vi, at der skal være fokus på at opdage og diagnosticere autisme fra en tidligere alder. Vi foreslår derfor at styrke skolepsykologers faglige viden om autisme og gøre vejen til en udredning lettere. Derudover skal vi revurdere, hvilke tegn på mistrivsel, der er udslagsgivende for at henvise til udredning og PPR, da gode karakterer ikke må blive brugt som et argument for, at barnet ikke mistrives.

Forslag 3. Lettere og hurtigere adgang til et specialiseret skoletilbud

Mange autistiske børn og unge har brug for plads på en specialskole eller i en specialklasse. Det er essentielt, at de har et skoletilbud, som kan rumme og støtte dem. De skal kunne føle sig trygge i skolen, da dette er altafgørende for at de kan udvikle sig og tage læring til sig.

Derfor er det et stort problem, at det ofte kræver enormt meget tid og overskud fra forældrenes side at tage de kampe med kommunen, der skal til for, at deres børn bliver tildelt den plads på et specialiseret skoletilbud, som de har brug for.

Imens kampen med kommunen står på, begynder den unge ofte at få det dårligere. Mange vil droppe ud af deres nuværende skoletilbud, og flere vil udvikle psykiske belastningsreaktioner såsom stress, angst og depression.

Konsekvensen bliver ofte, at den enkelte autist påvirkes så meget af disse psykiske problemer, at deres støttebehov stiger, og at de vil have sværere ved at genoptage deres skolegang. Landsforeningen Autismes inklusionsundersøgelse fra 2021 viser, at hele 45% af autistiske børn har ufrivilligt skolefravær på nuværende tidspunkt, og at 18% har været skolefraværende i over ét år.(1)

I Autisme Ungdom ser vi det som en nødvendighed, at alle, der har brug for et specialiseret skoletilbud, får dette tildelt, og at de ikke skal vente flere måneder eller år på det. Vi foreslår derfor, at der indføres en økonomisk sanktion mod kommuner, der ulovligt giver afslag på en ansøgning om plads på et specialiseret skoletilbud, eller trækker sager i langdrag uden en gyldig grund.

 

Derudover foreslår vi et loft for, hvor lang tid Klagenævnet for Specialundervisning har til at behandle klager på folkeskoleområdet. Endelig foreslår vi, at VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) skal kunne overtage opgaven om at visitere elever til et specialiseret skoletilbud i tilfælde, hvor Ankestyrelsen vurderer, at kommunen er ude af stand til at håndtere opgaven.

Forslag 4. Forebyg besparelserne på skoleområdet

I de seneste år har mange kommuner valgt at spare på skoleområdet. Disse besparelser har både haft negative konsekvenser for eleverne og lærerne. Særligt elever med specielle behov er pressede, da det er blevet betydeligt sværere for dem at få den rette hjælp og støtte, som skal til for, at de kan trives i skolen.

Besparelserne på skoleområdet kan komme til udtryk på mange måder, og ikke alle disse eksempler ser ved første øjekast ud til at være en spareøvelse. For eksempel har 38% af landets kommuner valgt, at ansvaret for at betale og visitere elever til en specialskole eller specialklasse skal lægges over på de enkelte folkeskoler.(2)

 

Disse folkeskoler får herefter tilført ekstra midler. Problemet med denne strategi er, at de folkeskoler som ikke har mange ressourcer, eller som har en større andel af elever med specielle behov, er nødt til at prioritere i, hvilke elever der skal sendes videre, og hvilke der må vente.

Med andre ord får disse skoler en vigtig opgave, som de hverken har ekspertisen eller de økonomiske ressourcer til at håndtere.

I Autisme Ungdom mener vi, at de mange besparelser er en af grundene til, at næsten halvdelen af autistiske elever oplever ufrivilligt skolefravær. Derfor foreslår vi, at man forbyder kommunerne at pålægge de enkelte folkeskoler selv at skulle betale for at sende elever på et specialiseret skoletilbud.

 

I stedet foreslår vi, at enten kommunerne i samarbejde med staten eller kommunerne selv overtager finansieringen, og at visiteringsopgaven som nævnt tidligere overtages af VISO. Derudover opfordrer vi stærkt til, at man sætter flere penge af til at styrke hele skoleområdet.

Forslag 5. En inklusionsindsats, der virker!

Ordet ”inklusion” er, siden Inklusionsreformen fra 2012, blevet brugt som en undskyldning til at proppe autistiske elever ind i en almen folkeskoleklasse uden hensyn til deres behov for støtte. Grundet manglen på hjælp og forståelse ender mange udsatte elever med at mistrives. Det kan eksempelvis betyde, at eleven stopper med at gå i skole og begynder at udvikle psykiske belastningsreaktioner såsom stress, angst og depression.

Den måde, det i dag foregår på, er ikke inklusion, men eksklusion.

I Autisme Ungdom mener vi ikke nødvendigvis, at inklusion er en dårlig ting. Der skal bare være ressourcerne og fagligheden til at gøre det ordentligt! Det betyder ikke, at alle autistiske elever skal inkluderes i den almene folkeskole. Det skal kun ske, hvis det er det rette for den enkelte elev. Men i de tilfælde, hvor man vælger at inkludere autistiske elever, skal det også foregå på værdig vis.

Vi foreslår, at der oprettes et Videncenter for Inklusion, som skal kunne rådgive landets folkeskoler (både almene folkeskoler, privatskoler, friskoler og specialskoler), samt kommunerne i, hvordan man bedst inkluderer elever med specielle behov. Derudover foreslår vi, at der oprettes en større pulje, som kan give Videncentret mulighed for at oprette nye inklusionstilbud i folkeskolen i samarbejde med kommunerne. Endelig foreslår vi, at autistiske mennesker får en aktiv rolle i denne inklusionsindsats, så de selv kan være med til at udforme lærematerialet og komme med forslag til, hvordan man opbygger trygge rammer. Disse elevers indsigt i, hvordan man oplever skolen som autistisk menneske, er  nemlig  helt uvurderlig.

 

 



(1)https://www.autismeforening.dk/news/nyheder-2021/pressemeddelelse-naesten-halvdelen-af-boern-med-autisme-kommer-ikke-i-skole/