Foredrag: Et liv som autist med ADHD - Aalborg
fre. 18. mar.
|Aalborg
Nu kan du høre foredraget 'Et liv som autist med ADHD' helt gratis på Aalborg bibliotek den 18. Marts fra kl. 17:00 - 18:30 - kom med
Tid & sted
18. mar. 2022, 17.00 – 18.30
Aalborg, Rendsburggade 2, 9000 Aalborg, Danmark
Om begivenheden
I foredraget et liv som autist med ADHD fortæller vores talsperson, Silke Ena Svare, som sine oplevelser med folkeskolen, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, når man har en hjerne der ikke er som den gennemsnitlige, neurotypiske hjerne.
Med hudløs ærlighed og en god portion humor fortæller Silke i del 1 kaldet: “hvordan endte jeg her”, blandt andet om hvorfor hun skreg af sine klassekammerater, fordi hun ikke kunne få en flødebolle med kokos, hvor lang tid en national test kan tage når computeren ikke længere kan følge med, og hvordan det gik til, da hun som 16-årig fik sin autismediagnose. I foredragets del 2: “hvad jeg ville ønske mine forældre havde vidst” fortæller Silke om sine yndlingsværktøjer til at komme igennem dagen, når man har en autistisk hjerne.
Foredraget afsluttes med 15-20 minutter til at stille Silke spørgsmål om alt mellem himmel og jord.